DSC00203
Jeg har glædet mig til at forsøge med denne opskrift. Tærter er nemme at lave, og der er uendelige kombinationer! I denne opskrift bruger jeg linsedej som bund, mazarinmasse og en lækker flødecreme. Jordbærtærter er et sikkert hit her til sommer. Jeg lavede disse søde små tærter til en grillfest, og folk var vilde med dem!


Opskriften passer til 15 mini tærter

Skærmbillede 2014-07-06 kl. 22.00.21


Sådan gør du:

Vi starter med linsedejen: Lad margarinen stå ude, så den er blød og nem at arbejde med. Margarine, mel og flormelis piskes til det begynder at hænge sammen. Til slut tilsættes ægget. Læg dejen i en pose, og lad den lægge i køleskabet. Dejen er meget klistret, men en del nemmere at arbejde med når den er kold.

Så til mazarinmassen: Pisk margarine og sukker. Tilføj derefter et æg ad gangen. Bland mel og bagepulver i en skål, og tilsæt lidt af gangen. Til slut piskes mandelessens og kogende vand.

Stryg bordet med mel, og rul en lille del af linsedejen ud ad gangen- hvis du forsøger med hele dejen på én gang, bliver det svært at få mel under dejen, uden at ødelægge den. Rul dejen ned på ca. 3 mm. Find en udstikker, eller en rund genstand der passer til din form. Jeg brugte en madring fra Tupperware, der har en diameter på 90 mm. Tryk forsigtigt dejen ud i formen. Fyld formen, næsten op til kanten, med mazarinmassen. Dejen hæver ikke særligt meget, så den skal fyldes godt op. Bag i forvarmet ovn i 20-25 min., linsedejens kant skal blive gyldenbrun.

 DSC00195 DSC00198 DSC00199

Lad tærterne køle af. Smelt mørk chokolade i en lille skål. Dyp toppen af tærterne i chokoladen, og stil dem i køleskabet.

Så skal der laves flødecreme: Jeg starter ud med at lave budding, fordi den skal køles helt ned inden jeg kan bruge den. Jeg bruger Dr. Oetkers vanilje budding. Man kan også bruge kagecreme, men budding er nemmest at arbejde med, da den er mere fast. Pisk fløden sammen med vaniljekorn. Tilsæt budding, indtil du opnår en smag du kan lide. Jeg brugte selv omkring 4 store spiseskeer.

Sprøjt cremen på tærter. Skyld jordbærrene, og del dem i halve. Fordel dem på tærterne. Jeg erfarede at bærrene ikke må være for store, da de så nemt falder af tærten.

DSC00200 DSC00203