DSC01660

Créme brûlée er en klassisk fransk dessert. Den smager super godt og jeg har altid troet at den er svær at lave- men det er den slet ikke! Den tager kun 10min. at forberede, og skal derefter bages 1 time i ovnen.


1 portion passer til 4 pers. 

Ingredienser:

  • 4 æggeblommer
  • 85g sukker
  • 1/2 vaniljestang
  • 1/4L piskefløde
  • 1dl sødmælk
  • Sukker til at flambere

Redskaber:

  • Små skåle
  • Gasbrænder

Bageanvisning:

Bages i ca. 50 min ved 150grader i normal ovn.


Flæk vaniljestangen og del kornene med sukkeret. Rør sukker, vaniljekorn og æggeblommer sammen. Rør mælk og fløde i æggeblandingen og rør rundt indtil det meste af sukkeret er opløst. Sigt væsken og fordel dem i skålene.

Stil skålene i et ovnfast fad. Hæld vand i indtil vandet er ca. 2 cm højt. Bag créme brûlée’en i ca. 50 min. Crémen skal være fast, men skælve når man rører ved den- men den må ikke koge! Hvis den gør det skues der ned for varmen.

Stil skålene i køleskabet i mindst 3 timer og serveres kolde. Drys sukker over crémen og flamber sukkeret. Créme brûlée’en bør nydes direkte efter sukkeret er blevet flamberet.